Styrket læreplan

Det pædagogiske grundlag

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”

 ”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.” 

Barndommen har en værdi i sig selv, og det vi arbejder med på kort sigt, påvirker barnet på lang sigt. Det pædagogiske grundlag som vi beskriver, består af en række fælles centrale elementer. Vi tager udgangspunkt i disse, når vi arbejder med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i Kirkeskoven. Nogle elementer er altid til stede i det pædagogiske læringsmiljø f.eks. børnesyn og læring, mens andre f.eks. inddragelse af lokalsamfundet er mere til stede i nogle sammenhæng end i andre.

 

Det pædagogiske grundlag
  • Indledning

    Kirkeskoven er en samlet institution bestående af vuggestue, børnehave, skole og SFO med en samlet Fællesbestyrelse og et stærkt samarbejde.  

    Vores udgangspunkt er taget i ”Landsbymodellen” med et ønske om at skabe en helhed i børnenes tilværelse, fra start i vuggestue til de forlader skolen ved udgangen af 6. klasse. Dette gøres ved at have en samlet ledelse og personalegruppe for hele Kirkeskoven. Læreplanerne er udarbejdet med fokus på børnene i alderen 0– 6 år.

    Kirkeskovens læreplaner skal ses som vores fælles værdigrundlag, afspejle vores kultur og de værdier vi som voksne holder fast i for at være gode rollemodeller for børnene. Vi har en anerkendende tilgang til både børn og forældre.

    Vuggestue og børnehave har til huse i tre tidligere lærerboliger som ligger ved siden af skolen. Hvilket gør det muligt, at alle børn og voksne, på tværs af alder, lære hinanden af kende. Vores udeområde består af legeplads samt et areal i forlængelse af institutionen med et legeområde, hvor naturen får lov at blomstre. Ligesom der i gåafstand er adgang til sø og skov, der også er udgangspunktet for mange af vores ture.

    Vuggestuen og de 3- årige har til huse i ”Stjernen” og de 4-6- årige i ”Stjerneskuddet”. Begge huse benytter vores tredje hus ”Satellitten” for at opdele børnene i mindre grupper. 
    Fra januar samler vi de kommende skolebørn i en førskolegruppe, hvor der arbejdes med at børnene forberedes til skolestart.

    I Kirkeskoven har vi fokus på børnemiljøet. Et lærende miljø ser vi som et trygt og omsorgsfuldt sted med plads til at udforske og undersøge de nære omgivelser både med ord og i adfærd. Vi skaber et lærerigt miljø, ved at være nærværende og engagerede voksne, hvor børnenes egne initiativer er i højsæde, så der skabes plads til at udforske og undres. Begreber som begejstring, glæde, respekt samt at være i øjenhøjde med børnene er centralt i vores pædagogiske tilgang.

    Brobygning er en naturlig del af Kirkeskoven. Vi samarbejder med dagplejen som jævnligt kommer på besøg, især i forbindelse med at børnene skal til at flytte til børnehaven. 
    Vi benytter skolens gymnastiksal og legeplads ugentligt, ligesom vi deltager i mange af skolens arrangementer. F.eks. ser vi elevernes teaterforestillinger, deltager i morgensang, emnedage og motionsløb.

  • Børnesyn
    Det at være barn har værdi i sig selv.
    • Barnet mødes med anerkendelse, så barnet føler sig set, hørt og forstået.
    • Den voksne er nærværende, tålmodig og engageret i relationen til barnet.
    • Fokus er rettet på det barn er god til, så barnet får mod på nye udfordringer og oplevelser.
    • Medbestemmelse og medansvar er en del af hverdagen i Kirkeskoven.
    • Fokus på at stoppe op – reflektere - justerer i mødet med det enkelte barn.
    • Den gode aflevering – barnet ses og mødes med navns nævnelse.
  • Dannelse og børneperspektiv
    Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
    • De voksne fremstår som rollemodeller, der er lydhør og udviser respekt for børnenes forskelligheder og behov.
    • Inddrager børnene som medspillere i hverdagen både i ft. hvad og hvordan vi skal arbejde med et tema. Vi evaluerer efterfølgende med børnene.
    • Der tages udgangspunkt i barnets nærmeste udviklings zone og behov.
    • Fokus på et fælles kendskab til det enkelte barn.
    • Obs på gruppedannelse på tværs af alder og udviklingsniveau.
    • Vi er opmærksom på de tre positioner: gå foran, ved siden af og bagved, og vigtigheden af at veksle mellem dem, velvidende at det kan være en udfordring i en travl hverdag.
  • Legen
    Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
    • Legen er omdrejningspunktet i hverdagen.
    • Legen er en vigtig forudsætning for børns trivsel og dannelse.
    • Legen fremmer børnenes fantasi, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvtillid og selvværd.
    • Vi følger, støtter og guider børnenes initiativer for at skabe fordybelse og engagement i legen.
    • Ved de struktureret lege sætter de voksne rammerne, og i fællesskab med børnene udfyldes disse.
    • Legen er frivillig og skaber fundamentet for læring (relationer og trivsel).
    • Vi arbejder med fokus på børnenes selvorganiserede leg og legefællesskaber så de udvikler sig hensigtsmæssigt for de deltagende børns trivsel.
    • Vi er opmærksomme på de fysiske rammer i forhold til at skabe rum for mange forskellige lege på tværs af alder.
    • Vi har fokus på, at kreativiteten øges ved at børnene eksperimenterer med legetøjets funktioner samt at vi som voksne, skal være påpasselig med ikke at definere legen.
  • Læring
    Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
    • Hvor der er rart at være, er det let at lære. Idet trivsel er forudsætningen for al læring.
    • Barnets behov for hvad det skal lære, samt læringsstil, er individuelt.
    • Vi italesætter læringsmålene og inddrager børnene i dem.
    • Børnene skal være medskaber af egne læreprocesser for der i gennem at sikre, at de er vedkommende og giver mening.
    • Vi opdeler børnene i små grupper ved at benytte Satellitten (det bagerste hus). Derved øges muligheden for at differentiere i forhold til det enkelte barn.
    • Vi har fokus på, at processen er vigtigere end selve produktet.
    • Vigtigt at huske, at børn lærer meget af hinanden.

     

  • Børnefællesskaber
    Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for.
    • Inklusion er udgangspunktet for et godt børnefællesskab, hvor der arbejdes med at den enkelte føler sig som en aktiv deltager i et mindre fællesskab i fællesskabet.
    • Vi har fokus på, at alle børn kan bidrage med noget positivt til fællesskabet.
    • Forudsætningen for at udvikle sociale kompetencer og trivsel er et godt børnefællesskab.
    • I forhold til inklusion er det den voksnes opgave at sikre, at alle børn bliver set og mødt positivt af de andre børn.
  • Pædagogisk læringsmiljø
    Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunkt for arbejdet med børns læring.
    • Indretningen skal signalere og inspirerer til leg og læring.
    • Skabe rum til implementering af ny læring/viden.
    • Børnene inddrages i de daglige praktiske gøremål f.eks. i borddækning og at lægge vasketøj sammen.
    • Vi er opmærksomme på at tid og tempo er en afgørende faktor. F.eks. skal vi ”ose” af god tid i garderoben, så børnene har optimale muligheder for af- og påklædning.
    • Vi har fokus på, at visualiserer læringsmål og gerne delmål. (hvor er du/vi og hvor skal du/vi hen?).
    • Vi arbejder med fokus på, alt det børnene godt må, i stedet for det de ikke må.
  • Forældresamarbejde
    Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
    • Vi inddrager forældre som aktive medspiller i børnenes hverdag.
    • Ved opstart tager vi initiativ til en forventnings afstemning.
    • I samarbejde med forældrene giver vi børnene omsorg og støtte til at udvikle sociale og almene færdigheder bl.a. med henblik på at styrke det enkelte barns selvværd.
    • Forældresamarbejde sker så vel i hverdagen som ved særlige arrangementer. Efter behov giver vi mulighed for en uforstyrret samtale.
    • Vi afholder et årligt forældremøde og tilbyder mindst en samtale årligt pr barn.
    • Vi justerer og differentierer med udgangspunkt i den enkelte families behov.
  • Børn i udsatte positioner
    Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
    • Vi ser børn i vanskeligheder frem for vanskelige børn.
    • Der er fokus på det enkelte barns ressourcer og muligheder frem for begrænsninger.
    • Vi har fokus på intentionen bag handlingen – inddrager børnenes egne oplevelser af situationen.
    • Vi er opmærksomme på at inklusion kræver, at den voksne formår at justere f.eks. hente sig selv ind og ændre handlemønstre.
  • Sammenhænge og overgang ved alle skift
    Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.
    • Fokus på den røde tråd i den samlede institution.
    • Vi brobygger til dagplejen, skolen og SFO’en.
    • Vi arbejder med førskole aktiviteter fra januar frem til sommerferien.
    • Vi er som udgangspunkt husopdelt, men arbejder/leger på tværs af husene, dette danner bl.a.  erfaringer med at kunne indgå grupper.
  • Inddragelse af lokalsamfundet
    • Vi benytter det omkringliggende lokalområde.
    • De fysiske faciliteter f.eks. nærliggende sø og skov.
    • Med bussen tager vi rundt i lokalområdet og besøger bl.a. Bisserup havn og ikke mindst den lokale fisker.
    • Vi deltager i lokale arrangementer i nærmiljøet samt i Skælskør.
  • Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

    I Kirkeskoven medtænker vi børnemiljøet i alle læreplanstemaerne. Vi ser Kirkeskoven som et børneunivers – og det skal børnemiljøet og det pædagogiske læringsmiljø afspejle. Vi benytter hver en kvadratmeter i institutionen og indretter legearealer og fordybelsesrum alle steder, hvor det er muligt.

    Det fysiske børnemiljø.

    • Der skal være plads/rum til leg og bevægelse, derfor må den voksne hele tiden tænke i nye muligheder for udnyttelse af ude/inde rum.

    Det psykiske børnemiljø.

    • Den personlige udvikling er afhængig bl.a. af et godt samarbejde blandt de voksne, deraf kommer et godt børnemiljø.
    • Vi har fokus på, hvordan børnene har det indbyrdes og med de voksne.
    • Vi er opmærksomme på at stemninger smitter og har derfor fokus på de voksnes indbyrdes relationer.

    Det æstetiske børnemiljø.

    Det æstetiske børnemiljø handler bl.a. om, hvordan omgivelserne påvirker børnenes følelser og sanser. Derfor er vi løbende opmærksomme på følgende:

    • Er det rart at komme i vuggestue/børnehave?
    • Inspirerer vores rum til læring om kultur?
    • Motiverer vi nok til læring?
    • Indretter vi husene så børnenes fantasi sættes i gang?
    • Er vi selv gode kulturbærer?
    • Er rummets vedligeholdelse i orden?

    Hvordan finder vi frem til børnenes oplevelser af deres børnemiljø?

    Vi er bevidste om, at vi skal have et helhedsbillede af børnemiljøet.

    • Det vil vi gøre ved at evaluere sammen med børnene, analysere og handle.
    • Et udsnit af børnene deltager via interview i Kids målingen hvert andet år.
  • Evaluerende pædagogisk praksis

    Evaluerende pædagogisk praksis handler om at evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

    • Evaluering foregår i to etaper en med børnene og en med de voksne på afdelingsmøder med udgangspunkt i Pixiskemaer. Her beskrives læringsmål- og tegn, metoder og aktiviteter samt evaluering.
       
    • De enkelte aktiviteter dokumenteres via produkter f.eks. et bjerg af ler, som illustrerer bjerget i bogen ”Da lille Madsens hus blæste væk”, da vi arbejdet med dialogisk læsning. Billeder af processer og børn i forskellige aktiviteter lægges på Tabulex og på vores facebookside.
    • Når f.eks. årets bondegårdstur skal planlægges tager vi udgangspunkt i evalueringerne fra året før.
    • Vi vil fremadrettet visualisere via et læreplanstræ.

     

     

De seks læreplanstemaer
  • Indledning

    Børnenes trivsel, læring og dannelse er kerneopgaven i Dagtilbudet. Det pædagogiske arbejde planlægges ud fra de seks læreplanstemaer og er målet for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes læring. 

    Læringsmiljøet har udgangspunkt i den aktuelle børnegruppes sammensætning, kerneopgaven og ikke mindst i børnenes perspektiv. 

    Læringsmiljøer er tilstede hele dagen – alle dagen og i en hver form for samvær.

  • Alsidig personlig udvikling

    ”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse”.

    Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

    Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i

    • Lære barnet at mærke, kende og gradvis få forståelse for egne følelser.
    • Barnet tilegner sig indlevelsesevne, og kan vise hensyn samt respekt for forskelligheder.
    • Lære barnet at tage initiativ, blive selvhjulpent og evt. bede hjælp.
    • Lære barnet at træffe valg samt konsekvenserne heraf.
    • Børnene inddrages i evaluering af læringsmiljøet. For bl.a. at skabe fokus på demokrati og medansvar.
    • Aktiviteterne tilrettelægges, så alle børn inkluderes i aktiviteten.  

    Det vil vi gøre ved at benytte følgende læringsmetoder/aktiviteter 

    • Anerkendende pædagogik for at udvikle selvtillid, selvværd og selvstændighed.
    • Have positivt forventninger, opmuntre, afvente og anerkende den enkeltes initiativ.
    • Guide og støtte børnene i, at omdanne udfordringer til handlingskompetencer.
    • Give plads til leg, undren og eksperimenter for derigennem bl.a. at flytte grænser.
    • Give plads til at børnene lærer at sætte ord på sociale og praktiske udfordringer.
    • Børnene danner erfaringer gennem deltagelse i de praktiske gøremål.
    • Støtte barnet i at holde orden på egne ting.
    • Forventningsafstemmer med børnene i forhold til hvilke overordnede spilleregler, der gælder for samværet i institutionen samt justere, når det giver mening.
    • Inddrage børnene i beslutninger om aktiviteter, indkøb og ønsker vedr. udflugtsmål.
    • Evaluere i fællesskab med børnene.
    • Justere forhold og aktiviteter efter behov.
  • Social udvikling

    ”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed”.

    Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.”

    Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

    Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i:

    • Udvikle venskaber og relationer, tolerance, respekt og åbenhed overfor andre.
    • Kunne sige til og fra, samarbejde, forhandle og løse konflikter.
    • Opbygge fællesskabsfølelse ved at være medskaber af egen hverdag med fokus på deltagelse, medansvar og demokrati. 

    Det vil vi gøre ved at benytte følgende læringsmetoder/aktiviteter 

    • Aftale fælles spilleregler for samvær i Kirkeskoven.
    • Sikre plads til uforstyrrede leg.
    • Indrette det fysiske rum såvel inde som ude, så der er mulighed for leg i mindre grupper.
    • Guide og støtte børnene i at aflæse andres kropssprog samt forståelse af eget.
    • Hverdagen er opbygget så vi sikrer børnenes deltagelse i praktiske gøremål med fokus på samarbejde bl.a. ved borddækning.
    • Holde samling med fokus på at lytte, vente på tur, følge en fælles besked, vise hensyn, være på omkring kendte og ukendte emner.
    • Arbejde med børnene i forskellige gruppesammenhænge både i strukturerede og ustrukturerede aktiviteter.
    • Arbejde med kufferten bl.a. ved overgangene fra børnehave til skole.
    • Inddrage samarbejdet mellem, børnehave, SFO og skole.
    • Vedligeholde og udbygge de fælles traditioner ved bl.a. at arrangere fælles projekter og familiearrangementer.
  • Kommunikation og sprog

    ”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale”.

    Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

    Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

    Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i: 

    • Udvikle sproglige relationer, ved at barnet lærer at udtrykke behov, ønsker samt at sætter ord på følelser. 
    • Benytte sproget til at få medindflydelse og medbestemmelse.
    • Indgå i en dialog, hvor vi i fællesskab skal lytte, tale, stille spørgsmål og give svar.
    • Formulere konkrete og abstrakte handlingsforløb.
    • Forstå ord og aflæse kropssprog. 
    • Få interesse og forståelse for tegn, symboler, bogstaver, tal og begreber samt introducerer børnene for skriftsprog. 

    Det vil vi gøre ved at benytte følgende læringsmetoder/aktiviteter

    • Sætte ord på børnenes og egne handlinger.
    • Inddrage højtlæsning/ dialogisk læsning samt rim og remser.
    • Synge og lege sanglege.
    • Spille spil.
    • Benytte os af lege, hvor begrebsforståelse bliver inddraget.
    • Være bevidste om vores omgangstone, både blandt børn og voksne. 
    • Være tydelige og konkrete i vores kommunikation.
    • Inddrage sproget i konfliktløsning.
    • Være opmærksomme på sammenhængen mellem kropssprog og det talte sprog.
    • Vi tager udgangspunkt i sprogscreenning/TRAS-skemaet til, at sikre de treåriges fortsatte sprogudvikling.
    • Sparring med høre-tale konsulent.
    • Sætte ord på børnenes initiativer. 
  • Krop, sanser og bevægelse

    ”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

    Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

    ’Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever
      krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

    Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i: 

    • Alle børn lære kroppens muligheder og begrænsninger at kende.
    • Alle børn lærer at finde glæde ved bevægelse samt oplever, at det baner vejen for at udforske, afprøve og nyde. Fokus er ligeledes rettet på vigtigheden af at kunne holde kroppen i ro.
    • Alle børn styrkes i fin- og grov motorik såvel som i sanseintegration.

    Det vil vi gøre ved at benytte følgende læringsmetoder/aktiviteter 

    • Vi tilrettelægger motoriske aktiviteter ude, inde og i skolens gymnastiksal. Vi deltager med skolen i det årlige motionsløb.
    • Vi igangsætter fællesleg samt sanglege. Vi tager udgangspunkt i de lege, børnene er optaget af og i igangsætter disse ude eller inde. Vi tilfører nye elementer og udvikler disse i samråd med børnene.
    • Vi benytter skolens legeplads mindst en gang om ugen.
    • Vi tager bussen til stranden i Bisserup, hvor vi udfordrer børnenes motorik og sanser f.eks. børnenes øje - hånd koordination, når de kaster sten i vandet. Mærke på egen krop årstidernes forskelligheder. Om sommeren leger vi i det varme sand og sopper i det kolde vand. Vi afslutter ofte turen med et besøg på den lokale legeplads, som giver børnene andre motoriske udfordringer.
    • Børnene deltager i de daglige praktiske gøremål. De dækker bord, henter vand og efterfølgende sætter egen tallerken i opvaskemaskinen. Når cyklerne skal ud af garagen udfordres fysikken, idet den skal cykels eller trækkes op af bakken. Ligeledes hvis cyklen står bagerst i garagen.
    • Børnene udfordres motorisk i forhold til af- og påklædning i garderoben. Vi vægter, at børnene gives den nødvendige tid for at tilegne sig de finmotoriske kompetencer, det kræver for at blive selvhjulpen. Vi skaber rammer for finmotoriske aktiviteter i dagligdagen. F.eks. tegner vi, klipper, maler, bygger, konstruerer og laver perleplader.
    • Vi ser den fysiske og den psykiske sundhed som gensidig forbundet. Derfor har vi fokus på vores principper for motion, kost og hygiejne. Vi er ude hverdag og er opmærksomme på vigtigheden af, at børnene bevæger sig mindst 45 minutter dagligt. Vi taler om sund kost i forbindelse med frokost og eftermiddagsmad. Vi laver mad over bål mindst en gang om måneden. Derud over har vi en årlig sundhedsuge, hvor vi arbejder mere målrettet med emnet. Vi vægter håndhygiejne højt og italesætter og følger op på dette dagligt. Ligesom sundhedsugen har vi en årlig uge med særlig fokus på temaet hygiejne. Temaet afsluttes med et diplom som bevis for kendskabet til principperne for god hånd hygiejne.
    • Vi arbejder med børnenes kropsbevidsthed og sanseintegration gennem yoga og massage. Dette for at skabe balance mellem at være fysisk aktiv og at kunne holde kroppen i ro. Ved samling laves ofte en lille øvelse, lige som vi til jul laver ”nisseyoga” hver dag. Vi har en kurv med rekvisitter, som børnene benytter, når de giver hinanden massage.

     

  • Natur, udeliv og science

    ”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

    Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

    Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

    Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i:

    • Vi giver børnene muligheder for at få mange forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener.
    • Børnene skal opleve naturen som et rum til udforskning og eksperimentering.
    • Vi har fokus på, at børnene udvikler respekt og forståelse for natur og klima.
    • Som certificerede ”Grøn Flag” institution arbejder vi med bæredygtighed bl.a. ved at sorterer vores affald. 

    Det vil vi gøre ved at benytte følgende læringsmetoder/aktiviteter 

    • Vi vægter udelivets mangfoldigheder ved at benytte legepladsen, det tilstødende naturområde ”Krutten” samt skolens legeplads. På ”Krutten” indsamler vi insekter og andre smådyr, f.eks. i relation til vores årlige ”krible, krable” projekt.
    • Vi udforsker skov og strand i nærmiljøet. Vi går turer til den nærliggende sø, hvor vi medbringer fiskenet, spande og forstørrelsesglas samt går til den lokale skov.
    • Vi eksperimenterer med jord og vand. Børnene får i et rimeligt omfang vand fra hanen og supplerer selv ved at opsamle regnvand i traktordæk, spande m.v.
    • Vi planter og plejer forskellige urter, grønsager og blomster.
    • Børnene har adgang til forstørrelsesglas og opslagsbøger. Vi supplerer med informationer via internettet.
    • Vi benytter Naturskolen og Kløverhaven mindst en gang om året. Derudover tager vi til Agersø en gang om året.
    • I hverdagen sorterer vi affald bl.a. når vi spiser madpakker.
    • Vi italesætter det daglige ressourceforbrug f.eks. at papir fremstilles af træer og for at passe på klimaet skal vi ligeledes begrænse forbruget af vand og strøm.
    • Vi benytter vores transportable bålsted.
    • Børnene lære at begå sig i naturen ved at de voksne er gode rollemodeller. Der i gennem lære børnene ”naturfærdelsregler”.
    • Vi klassificerer f.eks. planter, insekter og andre smådyr.
  • Kultur, æstetik og fællesskab

    ”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

    Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres om verden.”

    Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i: 

    • Børnene introduceres for forskellige kunst- og kulturgenre.
    • Vi understøtter børnenes muligheder for at være fantasifulde og kreative i de skabende processer.
    • Vi tilrettelægger læringsmiljøet, så det understøtte børnenes lyst til, at udforske kulturelle forskelligheder med nysgerrighed og undring.
    • Vi har fokus på normer, værdier og traditioner.
    • Vi er opmærksomme på glæden ved fælles oplevelser. 

    Det vil vi gøre ved at benytte følgende læringsmetoder/aktiviteter 

    • Vi stimulerer børnene i forhold til kunst og kultur ved bl.a. deltage i teaterforestillinger på skolen, biblioteket og i ” Det Røde Pakhus”.
    • Vi har et årligt tema, hvor vi arbejder med teater og eventyr.
    • Vi søger viden via film og medier.
    • Vi benytter skolebiblioteket samt bibliotek i Skælskør.
    • Vi tegner, maler og bruger forskellige materialer både i struktureret og ustruktureret aktivitet.
    • Vi holder sommerfest og julehygge for børn og forældre.
    • Vi afholder kaffedage for forældre og bedsteforældredag.
    • Vi arbejder med og fejre fastelavn, påske, Sankt Hans og jul.
  • Evaluering

    Evaluerende pædagogisk praksis: Evaluerende pædagogisk praksis handler om at evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

    Ved månedlige stuemøder og personalemøder evalueres løbene – ligesom vi løbende benytter os at Inklusions vejleder hvor vi benytter Marte Meo som et pædagogisk redskab til, at blive nysgerrige på egen praksis. 

    En gang årligt bruger vi EVAs redskab til selvevaluering i hele huset. Med dette får vi systematisk en ramme til at stille skarpt og analysere vores praksis indenfor centrale områder i den styrkede pædagogiske læreplan.

Siden er sidst opdateret 5. oktober 2020